Sprogspillet er nu udsolgt, og jeg trykker ikke et nyt oplag

Det var ellers fire sjove år og en god forretning. Jeg er sikker på, at jeg kunne blive ved med at pumpe spil ud, hver eneste gang julen nærmede sig, og blive endnu mere rig. Well, well ... rig og rig. Bob-bob.

Men jeg magter ikke længere de mennesker, som et sprogspil tiltrækker. Jeg kan ikke lide dem. Og det er ikke mine kunder, jeg taler om. Det er dem, der ligger i brakvandet rundt omkring de mange søde kunder, jeg heldigvis har haft, hvor de åbner gaber og ræber sig.

Det er dem, der bruger timer på at studere baggrundsmateriale og historier om Sprogspillet og derpå sender mig en mail, der gør opmærksom på en fejl, oftere en 'fejl', de mener, jeg har lavet, og som de tilsyneladende får uoverstigelig energi ud af at belære mig om. Der er noget sørgeligt indestængt over dem. Deres mails er som sure prutter i en elevator, jeg ikke kan komme ud af, og det dårlige humør varer i flere timer efter afskydningen af en af deres salver. 

De er blevet mere og mere talrige i løbet af de år, jeg har solgt Sprogspillet, og det er, som om Karen-fænomenet er kommet til Danmark.

Karen kender du godt. Det er hende, den hysterisk forfærdelige brokmutter, der hidser sig op over en dørkarm og synes, at alt er hendes business, og at det er op til hende at opdrage hele verden på sin helt egen ubehagelige facon. Det er selve Karens eksistensberettigelse. Men min Karen er ikke såkaldt 'udadreagerende' og kæfter ikke op i offentligheden. Hun er indestængt. Jeg forstår ikke, hvad der driver hende.

Selvom Karen er et pigenavn, er der også mange mandlige Karen'er. De tropper bare ikke op i min inbox. Det søde menneske, der fjerner mine ligtorne og genopretter kosmos i mine fødder, måtte lige før jul lægge ører til mine hyppige, ubudne gæsters fortrædeligheder. Så fortalte hun om sine kunder, især kvinderne fra 70 og opefter. De var forfærdelige, sagde hun, uhøviske, brovtende, højrøstede og brokkende. Indimellem langede de hende en. What?

Hvad i alverden er der sket med kvinder? 

Jeg ved godt, at jeg aldrig helt slipper for de typer. De læser desværre også bøger og elsker, elsker, ELSKER det, når de finder en tyrkfjel et eller andet sted og kan skingre mod mig på mailen: SE, HVAD DU HAR GJORT! 

Tilsyneladende er AROMAKUR MOD MUNDLORT et helle, måske fordi de uforskammede lys appellerer til rappenskralder, der ikke behøver at få noget ud mellem sidenbenene. 

Jeg elsker rappenskralder, i så fald.

Måske er det bare, fordi jeg lige har fået dem i byger. Måske skifter jeg mening, når solen kommer igen, og jeg har glemt alt om dem. Vi får se. Men indtil videre: Nix. Marek i Polen får ikke flere ordrer fra mig. Nul. Ikke mere Sprogspillet. 

Aromakur mod mundlort

I 2021 fik mit firma, Sprogmenageriet ApS, der indtil da udelukkende havde produceret Sprogspillet og optankningspakker, endnu et skud på stammen, nemlig sprogmenageriet.dk. Her kan du finde uopdragne såkaldte sproglys, der pynter gevaldigt på dine hylder – eller som det siges inde i butikken: "Røvfede lys med autentiske stavefejl og pølsesnak fra gaden, som kan holde dig vågen hele natten."

Og som det yderligere siges: "Den ideelle gave til din volapykkede ven."

Hver gang din inderlige fantasiløshed får dig til at  hamre hovedet ind i væggen, fx når du igen komme troppende med en buket eller en flaske, så kunne Sprogmenageriet have hjulpet dig.

Sproglysene visner ikke. Du bliver heller ikke fuld af dem. Og så er de nogle totalt bæredygtigt fætre, fremstillet som de er af klimavenligt sojavoks med bomuldsvæger. Når de trods deres lange brændetid på et tidspunkt alligevel er brændt ned, så fylder du dem bare med noget andet – marmelade, Moisture Surge, krydderier eller regnorme. "Vær sin lyst." 

At de skulle være en aromakur mod mundlort er bare en indforstået vits, for sidst vi tjekkede, lugtede hverken sprogblomster eller luskebusk af en skid. 

Kig ind og se dig omkring i bulen. 

Fanny Fiske : De terminale kvinders klub

Læs mere om De terminale kvinders klub her.

De terminale kvinders klub er syvende bind i serien om profileringseksperten Fanny Fiske.

Staunede pulper

Lars Bukdahl har næsten altid ret, også når man ikke forstår, hvad han skriver. "Staunede pulper" skriver han til manges måbelse. Men pulps betyder kulørte hæfter på engelsk – oprindelig er pulp papirmasse – og det kan jo kun blive til pulpede på dansk 😂 Hermed er Bukdahl den eneste, der har forstået, at trilogien om de små og store forbrydelser i provinsen er bevidst pulp – eller kiosk, som jeg foretrækker at kalde det, kort for kiosklitteratur. Det var de der uprætentiøse, små hæfter, man købte i kiosken og slugte på en time i toget hjem. Som sådan skal de naturligvis ikke bedømmes som korte romaner, og det var grunden til, at jeg bad forlaget om ikke at sende dem ud til dagspressen. Trods denne anstrengelse fik Bukdahl alligevel fat i dem begge.

Fanny-5-stjerners Kønslig omgang midt i coronaen

Det var et surt tidspunkt at udkomme på – sidst i marts 2020. Interviewene om bogen blev udsat, dvs. aflyst, for aviserne ville have plads til corona, og ingen kunne tænke på andet. Men det gik jo alligvel.

 

Jyllands-Posten indledte med 5 stjerner og skrev bl.a. "Der er ... højt tempo, gnistrende sprog og ikke mindst en flot integreret og begavet både kritisk-filosofisk og pragmatisk orienteret diskussion af de for tiden moderigtige strømninger inden for kønsdebatten."

 

Berlingske fulgte op med andre 5 stjerner og skrev bl.a.: Susanne Staun skriver hamrende underholdende, men hun skriver ikke kun for underholdningens skyld. Fermt og informativt får hun læsset en masse forskningsmæssig fakta ind i handlingen, uden at plottet tynges.

Den slags er der ikke mange spændings-forfattere, der formår på samme fyndige og frække facon, og det er de færreste, der behersker et så frugtbart og fremragende dansk, og som ovenikøbet kan pakke det hele ind i et spændende plot.

 

Politiken kom til sidst med yderlige 5 stjerner og skrev bl.a. "Susanne Staun er vor lokale krimigenres udgave af Troldmanden fra Oz’ ondvrede heks fra vest, som retfærdigt jagter kunstens røde rubintøfler..." 

 

Der faldt også 5 krimihjerter fra Krimifan, som bl.a. skrev: "Det er en både spændende krimi og en tankevækkende bog om køn og kønsopfattelse. At den så desuden er herligt sprogligt sprælsk gør selv læsningen til en fornøjelse.

Jeg hilser Fanny Fiske velkommen tilbage med en skål i hendes uundværlige Vecchia (italiensk brandy) og giver gerne bogen 9 skydeskivepoint på min egen blog og 5 krimihjerter her."

 

Hvad er bedre end en køn pige med en corny tekst?

Det skulle da lige være tung, vedvarende druk, men hvis det alligevel er den kønne pige med den corny tekst, så kommer hun lige her:

www.sprogspillet.dk

Sprogspillet er årets bedste julegave for andet år i træk

Dagbladet Information kaldte Sprogspillet alle sprogrøgteres våde brætspildrøm, og Fyens gav en ekstra stjerne, fordi spillet var nemt komme i gang med. 

Siden sidste år er brættet blevet opgraderet med et par finurligheder, og første optankningskasse udkom i maj.

Du kan finde Sprogspillet hos Arnold Busck, prominent placeret ved siden af Yahya Hassan 2.

Og hvis du er medlem af Gyldendals Bogklub, kan du også hente Sprogspillet dér. 

Medlemmer af Ældre Sagen får et særtilbud på Sprogspillet fra 1. december, og så er det jo snart Black Friday. Kig ind på Sprogspillet.dk d. 29. november, og gør et godt julekup.

Og ved du, hvad det værste er: I år pakker vi såmænd også ind for dig, hvis du har travlt:

Kig ind på Sprogspillet, og læs mere om det –– hvis du er en af dem, der godt kan lide at quizze med sprog og ord.

Og så holdt Sprogspillet lanceringsfest

Den 1. november holdt Sprogspillet lanceringsfest i Forfatterforeningens smukke lokaler:

Otte grupper dystede internt mod hinanden og samtidig med de andre grupper på tid. Datalogerne var oddset til at vinde, ikke kun fordi de havde nærstuderet reglerne på forhånd, men nok så meget fordi de er vant til, at bare én enkelt syntaksfejl i koden er undergang. Men de vandt ikke:  

Det var ellers de helt hårde drenge, der var rekrutteret til opgaven: DTU-rektor Mads Tofte, der har lært mig betydningen af ordet konkurrence; professor Søren Eilers, der hver uge finder fejl i mine Berlingske-klummer; stifter af Netcompany, Carsten Gomard, der har kigget med fra sidelinjen fra begyndelsen, og de supernørdede lektorer Ken og Torben, hvoraf sidstnævnte er superbruger i Facebookgruppen Sprogbøffer & Sprogjuveler. Man aner her også tv-journalist Tanja Jørgensen på hårdt arbejde. Det kom der en hel video ud af, som du kan se her:

Her spiller feminazier i den ene ende, Gyldendals redaktører i den anden –– muren, der adskiller dem, er lavet af god spansk rødvin, men det kan man desværre ikke se her. Også ærgerligt, at min højtelskede redaktør Niels Beider sidder med ryggen til på dette billede:

De Benhårde Brætbæster blev anført af ingen ringere end danmarksmester i stavning, Niels Søndergaard. Det er ham, der her er ved at rykke rundt på sine brikker. Ved siden af ham sidder Überbæstet, Renée –– læs min essay in POV-International, hvis du vil lære ham at kende ... brrrr! Overfor ham sidder helt utrolig hjælpsomme Klavs Sørensen, som i forne tider var med til at sætte gang i Besserwizzer.

Og her kommer journalistgruppen, der ikke kunne blive enige om reglerne ... Christine Ditlevsen fra K-Forum og Mette Fugl med ryggen til –– Berlingskes superpedant Søren Kassebeer, som er min indimellem-redaktør, er halvt skjult bag Fugl:

De kære, små såkaldte millennialer –– et hold, der stort set bestod af mine ungers venner:

Lokalerne er smukke, men akustikken og belysningen er elendig, så billederne med holdene fra Meta Film/Sam Productions (som snød!!) og TEKSOVS (tekstere og oversættere) blev desværre så rystede, at de måtte skrottes. Det lykkedes dog lige at få et billede af vinderen af den samlede dyst:

 

Det var Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen og Twitter-leverandør til avisernes sprogbøffer. Vi håber, at Den Røde Vindertrøje, som ud over et eksemplar af Sprogspillet, udgjorde Den Store Hoverende Hovedpræmie, passer Teit Nielsen. Tillykke!

Sprogspillet kan købes på egen webside:

www.sprogspillet.dk

Og er lige så stille på vej ud i boghandlerne. 

Skulle du have lyst til at læse om –– og grine lidt ad –– Sprogspillets tilblivelse, så konsulter min essay i POV International om Sprogspillet, der ikke ville dø af online.

Og så vil jeg lige tilføje, at de, 60 mennesker, drak 52 flasker vin ...

Mediernes Møgkællinger træder frem

Denne rørende møgkællingevirus opstod af sig selv på min Facebook-side. Tak for den, #mediernesmøgkællinger.

Mediernes møgkællinger

I dag udkommer Mediernes møgkællinger, som er et mediekritisk partsindlæg, der opsamler alt det, jeg har beskæftiget mig med, siden udgivelsen af Velkommen til mit mareridt.

Fokus er på, hvordan medierne både bevidst og ubevidst har samarbejdet med fædrerettighedsbevægelsen for at skabe en særlig diskurs, hvor udmalingen af kvinder og mødre som løgnagtige og manipulerende har været central.

Mediernes møgkællinger samler og perspektiverer den blog, jeg har skrevet på lige siden udgivelsen af Velkommen til mit mareridt. 

Blandede følelser for den ordbog ....

På den ene side elsker jeg, at Den Danske Ordbog bruger min –– eller rettere anmelderens, damn –– adjektiviske brug af "nymfoman" i Fanny Fiske som eksempel:

På den anden side er jeg ikke begejstret for fx Netordbogens definitioner. Det kan du læse om her: Cyborg Søges –– når ordbogen svigter, dør baby.

Bogforum 2016 – alt sammen med noget med ord

BellaScenen, fredag den 11. november kl. 14.30.

Tranescenen, lørdag den 12. november kl. 11.30: taler med Anna Grue om ord af en eller anden art og om denne  her:

Tak til Lars Bukdahl ...

... fordi han stadig elsker mig ... well, you know what I mean ... trods udeblivende sonetter. 

Det er da besynderligt at få den herfra, når man ikke hører en skid fra bladets navnkundige feminister, der som altid er mere optaget af menstruation og fødsel og menstruation og manglen på kvinder i film, og som glemmer at fremhæve dem, der bare gør ting uden at gøre det store ud af sig selv, som fx den formidable Meta Louise Foldager, der bare “skaffer en masse penge i England og Skotland”, når danskerne siger nej. 

Kudos, Meta, kudos Lars. Det er ikke første gang, jeg må konstatere ... 

Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2016

 Tak for den, Dansk Kvindesamfund!

 

Tak til min søn for dagens morsomhed:





































Og tak til People's Press, som i anledningen skrev:  

“Kan du overhovedet forestille dig hvordan det føles at blive fanget i kløerne på en psykopat, der får dig til at tvivle på alt og alle - inklusive dig selv?

Susanne Staun har sat fokus på netop dette problem, der er virkelighed for en række danske kvinder. Det gjorde hun så godt, at hun har modtaget Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund.”

Læs mere her.

Hårdkogt & følsom

Nej, det er ikke mig, der roser mig selv. Det er Informations redaktør, der præsenterer min sommerføljeton. 

Føljetonen hedder Det evige østen, for når en frimurer dør siger man på frimurersprog, at han “indgår til det evige østen”. 
  
Det evige østen er en føljeton i 6 seks afsnit, og de kan nu læses her.

God sommerferie. Og dét

Det er sidste gang, jeg praler før sommerferien. Så er der ro et par måneder, og så praler jeg forhåbentlig igen.

I mellemtiden må jeg nøjes med at prale af en god anmeldelse af Kort & Cool i Journalisten:

Tusind tak, Lotte Kirkeby Hansen. Det var nice.

Apropos nice: Der var et par stykker, der fik ondt i røven over, at en sprogrevser bruger så mange engelske ord i Bagklog på P1 i lørdags. 

Undskyld. Men det gør jeg altså. Deal with it. Get over it. And happy holidays derude.

"Muligvis det sjoveste, jeg nogensinde har læst." TAK!

Så sad jeg der og svedte surt over Informations sommerføljeton: Den bliver ikke spor sjov. Var netop kommet til den sekvens, hvor min hemmelige gruppe gasser en hel masse frimurere i festtøj. Og det er vel sørgeligt? Og så regner det udenfor, rent bortset fra at der i dagevis har stået en kurv fuld af vasketøj ude i gangen, som jeg behørigt har ignoret.

Netop som valget faldt på saringas, indløb en besked fra kollega Helle Vincentz:

Hej Susanne - har du set det her blogindlæg fra Maren Uthaug? Hun er helt på røven over, hvor sjov du er, og jeg har beordret hende til at skrive det til dig tusind gange, men eftersom hun vist ikke helt respekterer min autoritet, gør jeg det nu selv. Det er jo vigtigt at vide, når man får ros.  Håber alt vel! KH Helle

Tak, Helle. Og sandt at sige: Det her shit labber jeg skamløst i mig: 

Og seriøst, det var lige meget hvilken side, jeg slog op på, så grinede jeg højt. Sådan ud i rummet, helt for mig selv.
Det er muligvis det sjoveste, jeg nogensinde har læst.  

Postede eksemplet på instagram i går og en af jer skrev: “Hun gør mig seriøst bange.”

Og ja, hun gør også mig bange. Og hun må gerne rive hele min blog fra hinanden og pege på alle fejlene – hvis bare hun gør det lige så underholdende. Har nu man crush på Susanne Staun.

Tusind tak, Maren! Nu skriver jeg glad videre på saringas-episoden, selvom det regner--næ, hvad ser man her? Søde Kristian Twitter fra Peoples har også lige sendt mig dette her umiskendelige bevis på, at Velkommen til mareridt ligger nr. 1 på Ibooks-listen:

Hej Henrik – det er er glad for!

 

Læs også interview i Berlingske: Hjemme hos mig må man gerne bande og i Politiken: Susanne Staun gennembanker gennemkneppede klichéer.