torsdag den 11. september 2025

Superaktuel agentroman om kampen mellem Øst og Vest

Håndlangerne er det tredje og sidste bind i Østeuropa-trilogien:




Her samles figurerne fra både Forræderne i Litauen og Kaosagenterne i en international enhed, der holder til på den amerikanske ambassade i Chisinau, Moldovas hovedstad. Herfra er opgaven at forhindre russerne i at overtage valget og indsætte en marionetregering i stil med Belarus. 

Håndlangerne besvarer også de spørgsmål, læserne blev efterladt med i de to tidligere romaner – hvad skete der med Ana? Og hvad var der i vejen med Anya, da hun omsider dukkede op i Porthcawl? Men romanen kan snildt læses selvstændigt.

Handlingen udspiller sig i 2024, i månederne op til præsidentvalget i Moldova – et valg, som den europavendte præsident, Maia Sandu ...




... med nød og næppe vandt – til trods for massiv russisk desinformation og sabotage til en værdi af over 100 millioner dollars. 

 

Køb Håndlangerne her. Forsalgsrabat 30 % ved indtastning af blog rabatkodefeltet. Gælder til og med 28. september.


I virkelighedens verden er der parlamentsvalg i Moldova den 28. september 2025 – hvor Håndlangerne udkommer, på en søndag. Det er umuligt at spekulere i, hvordan valget falder ud, fordi valgmålingerne er notorisk upålidelige. Men det er et valg mellem Rusland og Europa, og det antages, at det russiske beløb til desinformation og sabotage i år vil overstige sidste års enorme budget. 

Agenterne – Bosko, Anya og Roman – må skære sig igennem korruption, stemmekøb, smædekampagner mod Maia Sandu og Europa som sådan, samtidig med at Anya får færten af et kup mod Transnistrien.

Hør opsummeringen af bogens begivenheder her:



Hvorfor skal du interessere dig for det? Fordi du er bekymret for demokratiernes tilstand.


DEMOKRATIBAROMETER

72 % af verdens befolkning, eller ca. 5,7 milliarder mennesker, lever i dag under autoritært styre, USA endnu ikke medregnet. Demokratierne i EU og Europa er tilmed truet fra to sider:




USA og Rusland støtter ivrigt partier, personer og bevægelser på den alleryderste højrefløj i Europa, herunder Farages Reform og Tysklands AfD – som ikke kunne eksistere uden Ruslands hjælp. Ingen af parterne bryder sig om Europa, EU eller NATO og bruger en del krudt på at destabilisere europæiske institutioner. 

Begge parter, men især Rusland, blander sig i valghandlingerne i østlandene, navnlig de tidligere sovjetrepublikker, som Putin vil have tilbage i Ruslands indflydelsessfære.

USA og Rusland beklager de angiveligt udemokratiske valg, som det, der løb af stablen i Rumænien i 2024. Her erklærede  forfatningsdomstolen, at den valgte præsidentkandidat, Călin Georgescu ikke kunne godkendes, fordi han ikke levede op til forfatningsbestemmelsen om at  “respektere forfatningen og forsvare demokratiet” og henviste endvidere til mistanke om udenlandsk (især russisk) indblanding. Georgescu pralede af ikke at have brugt en krone på sin valgkamp, men nogen postede altså 50 mio. euro i TikTok-influencere, betalte indlæg, falske konti og cyberoperationer, desinformation, internationale agenter og botnetværk.  

Trump-regeringen trak al bistand til ludfattige Moldova tilbage, herunder 32 millioner USAID-dollars, fordi pengene angiveligt skulle promovere venstreorienterede partier. Men så lidt de ved, derovre: Moldovas venstreorienterede partier er prorussiske, og risikoen for, at Maia Sandus centrum-højre-regering ikke skulle bruge donationer til demokratiske reformer er ikke-eksisterende. 

Moldova er det fattigste land i Europa og en tidligere sovjetrepublik, der ligger klemt mellem Ukraine og Rumænien:




Det orange område langs den østlige grænse, Transnistrien, er de facto en russisk satellitstat, der de jure er en del af Moldova. 

Da Moldova løsrev sig fra Sovjetunionen i 1991, opstod en kort borgerkrig, fordi Transnistrien hellere ville vende sig mod Rusland og i øvrigt frygtede, at Moldova og Rumænien ville slå pjalterne sammen. Det havde de gjort før, og moldoverne taler rumænsk. 

Transnistrien er en evig sten i skoen på Moldova, og skaber problemer ifm. den EU-kurs, landet har. Området huser et kæmpe våbendepot, der er efterladenskaber fra Den Røde Hær, og Rusland har udstationeret et sted mellem 1500 og 2000 tropper. Man vil også bemærke, hvor tæt Moldova ligger på eftertragtede Odessa og russiskbesatte områder i Ukraine.