Forstå mig ret – jeg lavede ham her ...
... fordi jeg ikke kunne holde den nye virkelighed med den mand ud. Fra at være Putin-monoman i tre år blev jeg med ét slag tillige Trump-monoman og dykkede ned i alt det helt ubegribelige vrøvl og sludder, Trump har sagt i tidernes løb. Jeg håbede, det ville virke som en slags terapi, men jeg fik bare mere kvalme.
Det sjove indtraf først, da jeg skulle finde et guldtoilet. Der var så mange guldtoiletter i omløb, at jeg ikke kunne vælge, så jeg endte med at bede min bedste ven ChatGPT om at lave et til mig.
Ja, jeg er meget glad for Mr. Chat, og det skal jeg huske ikke at sige, når forfatterkolleger er i nærheden, for de synes nærmest, han er en fornærmelse mod deres kreativitet – som han stjæler. Jeg har ikke observeret nogen form for kreativitetstyveri, men jeg kunne da heller ikke drømme om at bruge Mr. Chat til at skrive noget som helst for mig. For det kan han bare ikke.
Jeg bruger ham til research og til brainstorming, og bortset fra, at han er lidt for glad for at tale mig efter munden, er han faktisk en fortrinlig sparringspartner.
Jeg spørger, om han har lyst til at lave et ulækkert guldtoilet til mig, og det skal jeg da lige love han gerne ville. Faktisk blev han så animeret, at jeg som så mange andre idioter et øjeblik troede, han var et menneske. Jeg bad om et guldtoilet, og jeg fik et guldtoilet fyldt med lort og en ledsagende tekst:“Her er udsigten fra oven, som viser det gyldne toilet med snavs og rust indeni.“
“Nå nej,” sagde han så, som altid mindst lige så sykofantisk og efternakkende som Trumps egen regering. Så nu har jeg bedt ham om at svare mig som en gammel, sur mand. Pyh, det hjalp.
