Velkommen til Susanne Stauns blog, Suzys blob, en sørgeligt forsømt blog om løst & fast om romaner, diverse – og skørlevned under krimimessen, fra dengang den stadig var sjov.

torsdag den 31. oktober 2013

Jeg elsker Liz Jensen!

Det er ikke noget for kvinder at komme ud af deres tryghedszone, heller ikke når de læser. Hvilket får mig til at føle mig som en mand. Den engelske, men nu dansk gifte, Liz Jensen er på permanent ophold uden for tryghedszonen, og det giver hende få læsere i Danmark, men til gengæld får hun så min udelte interesse.

Jeg tror, at jeg – bortset fra Liz' mand, Carsten Jensen – er hendes største fan hertillands. I hvert fald udtalte jeg mig således om Liz Jensen tidligere på året:



Jeg interviewer hende til Bogforum, fredag kl. 14.30 "Under Uret" om De Ubudne og Varslet.



Og i den anledning har jeg lige et par tilføjelser til LISTEN – min fortegnelse over 10 bedste bøger nogensinde (som altså sneg sig op på 11 og hermed kommer op på 14 – det går galt det her):

THE RAPTURE (2009) af Liz Jensen ("Varslet" i Mich Vraas oversættelse)
THE WIFE (2003) af Meg Wolitzer (Ej oversat).
GONE GIRL (2013) af Gilllian Flynn ("Kvinden, der forsvandt" i Charlotte A. E. Glahns oversættelse)


Et af 10.000 stjernecitater fra "Varslet":

"Jeg er ikke nogen stor fan af prokuratorplanten. Men et eller andet – min skrøbelige, selvmodsigende indre Buddha, måske – afholder mig fra at tage livet for noget givet, også selvom det befinder sig langt nede i fødekæden. Lad planten leve. Men giv endelig ikke den fucking tingest nogen opmuntring ... Jeg er ikke noget sødt menneske."