Velkommen til Susanne Stauns blog, Suzys blob, en sørgeligt forsømt blog om løst & fast om romaner, diverse – og skørlevned under krimimessen, fra dengang den stadig var sjov.

fredag den 4. november 2011

Not4sale — Lørdag d. 12. november 2011

People4People står bag et arrangement, som jeg på grund af Bogforum desværre ikke kan deltage i, nemlig eventet Not4Sale, der er arrangeret af, og har til formål at udbrede kendskabet til handlede kvinder og samle penge til en række ledende organisationer, der gør en stor indsats for at bekæmpe denne form for kriminalitet, herunder REDEN INTERNATIONAL, der sørger for praktisk støtte til udenlandske kvinder i prostitution i Danmark. Det finder sted lørdag d. 12. november 2011 kl 18.00.

Jeg har været meget optaget af handlede kvinder, lige siden jeg i 2005 udgav SKADESTUEN, en spændingsroman om trafficking, som du kan læse om på min hjemmeside eller her, og som bliver solgt på eventet i signeret stand — til benefice for handlede kvinder selvfølgelig. Hvis du ikke kan komme, men gerne vil støtte http://www.redeninternational.dk/, kan du købe Skadestuen af mig til 150 kr inkl. porto — send mig en mail på sus@staun.org. Beløbet vil tilgå Reden International ubeskåret, som alt, hvad jeg indbringer på aviskommentarer mv., også gør, men du kan selvfølgelig også bare støtte organisationen direkte via kontonummer: 3138-10 360 676.

Det kan du ALTID bare gøre.

Og hvis du som jeg boede på Halmtorvet og hver dag havde fri udsigt til de piger, som ikke engang Joakim Kuglestøder vil kunne påstå selv er ude om det, så ville du også ALTID støtte dem. Ufatteligt, det kan lade sig gøre for næsen af alle og enhver i dette ellers så civiliserede land.