"Fuck, kan den overhovedet stå selv?"
— var min tanke, da en tilsyneladende udpint, gammel mand stakåndet vaklede ind på kæmpescenen på en af University of Westminsters foredragssale, lige over for Madama Tussaud's. Og denne lidt skrutryggede gamling ville så om lidt kaste sig ud i et 10-timers foredrag og gøre det samme dagen efter og dagen efter igen? Det troede jeg simpelthen ikke på, da jeg satte mig på første række ved siden af en meget uheldigt udseende hollænder — så blev jeg da i hvert fald ikke distraheret, va
r min tanke. Hollænderen, som viste sig at være kardiolog, betroede mig med stor selvalvor, at han var meget bekymret over Mr. McKees helbred, men da jeg spurgte til, hvad han så mente med det, ville han ikke ud med det, og hans selvalvor nåede ulidelige (hollandske) højder. Ikke kosher at holde på sine hemmeligheder lige foran snuden på
mig, skulle jeg hilse at sige. (Fik senere hævn, da jeg ad mange omveje omsider fandt ud af, hvor gammel McKee var, og fortalte hollænderen om min nyfundne viden uden dog at afsløre indholdet. Så kunne han lære det!)
McKee ligner en mand på 80, lige indtil han går i gang med at tale: At se ham gå i gang var som at tænde for et juletræ. På nulkommafem blev gamlingen ikke kun 20 år yngre, men oppebar også mere sexappeal, end man ville forvente at finde i en testosteronfyldt træningssal, hvor George Clooney og Brad Pitt løftede jern.
McKee leverer halvt stand-up i gammel Dave Allen-tradition, halvt fact-filled foredrag om den ideelle sammensætning af "Story" med hyppige referencer til dette århundredes bedste film, og McKees stunt må være den mest underholdende og inspirerende, jeg nogensinde har været udefor, og han er med meget stor sandsynlighed en af de få i denne verden, der kan få 300 mennesker til at sidde åndeløst musestille, glemme tiden og være hyperopmærksomme i 10 stive timer i træk, fire stive dage i træk — på EasyJet-agtige flysæder og med graverende ondt i røven til følge.
Jeg vil ikke her fortælle om elementerne i McKees foredrag — det fører simpelthen for vidt. Men kort og godt: Robert McKee har alt det, en god historie skal have: gudelignende viden om sit emne, humor, følelser, hele skalaen, drive & entertainment.
Alle, der arbejder inden for forlagsverdenen, redaktører og forfattere især, burde tage det seminar, for det er nøglen til håndværk på et helt andet plan, end vi har tradition for at dyrke her i landet.
Og så er der al underholdningen: Ved du, for eksempel, hvor meget en tigger gennemsnitligt tjener i Amerika? Eller hvor mange procent af bedemænd, der går ind i branchen, fordi de har et erotisk forhold til lig? Eller at Khomeini mente, at det var o.k. at gøre det med et får, bare man ikke spiste det bagefter?
— var min tanke, da en tilsyneladende udpint, gammel mand stakåndet vaklede ind på kæmpescenen på en af University of Westminsters foredragssale, lige over for Madama Tussaud's. Og denne lidt skrutryggede gamling ville så om lidt kaste sig ud i et 10-timers foredrag og gøre det samme dagen efter og dagen efter igen? Det troede jeg simpelthen ikke på, da jeg satte mig på første række ved siden af en meget uheldigt udseende hollænder — så blev jeg da i hvert fald ikke distraheret, va
r min tanke. Hollænderen, som viste sig at være kardiolog, betroede mig med stor selvalvor, at han var meget bekymret over Mr. McKees helbred, men da jeg spurgte til, hvad han så mente med det, ville han ikke ud med det, og hans selvalvor nåede ulidelige (hollandske) højder. Ikke kosher at holde på sine hemmeligheder lige foran snuden påmig, skulle jeg hilse at sige. (Fik senere hævn, da jeg ad mange omveje omsider fandt ud af, hvor gammel McKee var, og fortalte hollænderen om min nyfundne viden uden dog at afsløre indholdet. Så kunne han lære det!)
McKee ligner en mand på 80, lige indtil han går i gang med at tale: At se ham gå i gang var som at tænde for et juletræ. På nulkommafem blev gamlingen ikke kun 20 år yngre, men oppebar også mere sexappeal, end man ville forvente at finde i en testosteronfyldt træningssal, hvor George Clooney og Brad Pitt løftede jern.
McKee leverer halvt stand-up i gammel Dave Allen-tradition, halvt fact-filled foredrag om den ideelle sammensætning af "Story" med hyppige referencer til dette århundredes bedste film, og McKees stunt må være den mest underholdende og inspirerende, jeg nogensinde har været udefor, og han er med meget stor sandsynlighed en af de få i denne verden, der kan få 300 mennesker til at sidde åndeløst musestille, glemme tiden og være hyperopmærksomme i 10 stive timer i træk, fire stive dage i træk — på EasyJet-agtige flysæder og med graverende ondt i røven til følge.
Jeg vil ikke her fortælle om elementerne i McKees foredrag — det fører simpelthen for vidt. Men kort og godt: Robert McKee har alt det, en god historie skal have: gudelignende viden om sit emne, humor, følelser, hele skalaen, drive & entertainment.
Alle, der arbejder inden for forlagsverdenen, redaktører og forfattere især, burde tage det seminar, for det er nøglen til håndværk på et helt andet plan, end vi har tradition for at dyrke her i landet.
Og så er der al underholdningen: Ved du, for eksempel, hvor meget en tigger gennemsnitligt tjener i Amerika? Eller hvor mange procent af bedemænd, der går ind i branchen, fordi de har et erotisk forhold til lig? Eller at Khomeini mente, at det var o.k. at gøre det med et får, bare man ikke spiste det bagefter?