Hvad vil Information ikke trykke?

Jeg bliver jævnligt forarget, forpisset, arrig — når folk ikke opfører sig ordentligt, dvs. anstændigt, og før der er nogen, der siger, at jeg sku' nødig snakke, så er det ikke dén form for uanstændighed, jeg taler om; det er den anden. Og det der med at opføre sig ordentligt bliver vist snart et kært minde i det offentlige rum. Hetzen mod det Uperfekte Menneske og Den Skaldede Chefredaktørs dybt primitive udfald mod Kader er gode eksempler. Og så skete det igen i dag, oven i købet i Information, en avis, jeg normalt respekterer og læser på de sjældne dage, hvor jeg ikke er dum. Som facebookjunkie havde jeg længe været opmærksom på Michael Larsens forestående udgivelse, som han, i lighed med alle andre forfattere, naturligvis havde gjort gedigent opmærksom på, bl.a. ved at tilintetgøre folks fotoalbums for at skaffe plads til omslaget på sin nye bog, "Stormen — Den store tid". (Det var der somme, der blev en anelse rådne over, men ikke mig, eftersom mit album på daværende tidspunkt udelukkende indeholdt et billede af en pony.) Så derfor læste jeg selvfølgelig de anmeldelser, han fik, på dagen — det ville jeg nok have gjort alligevel, for jeg er også anmeldelsesjunkie. Informations gav mig et chok, og med chok mener jeg virkelig CHOK med de sædvanlige fysiologiske symptomer. Den handlede nemlig udelukkende om, at Skyum Nielsen hader Michael Larsen, fordi hans sokker lugter, hans sjæl stjæler slik fra børn, eller bare fordi. Nej, ikke udelukkende, den handlede også om, at Skyum var næsten obskønt glad for at påpege hver eneste bums, eksisterende eller indbildt, som Larsen havde, som hans bog havde eller angiveligt havde. Der var ægte had på spil her, gammelt ildelugtende nag. Alfahan Skyum brugte 1.156 ord, og det er edderhylemig godt nok mange, for nu skulle Alfahan Larsen nemlig endeligt tilintetgøres som den kakerlak, han nu en gang var.

Er det den behandling, forfattere kan forvente at få i en fremtid, der allerede nu tegner til at blive præget af, at den, der er mest gemen og dermed mest underholdende, får mest opmærksomhed og derfor mersalg og merberømmelse? Kulminationen på års arbejde skal fra nu belønnes med lutter perfidi og ren gift ... I guder, hvor jeg overvejer at skifte branche. Jeg har godt nok lagt ryg til lidt af hvert, men det der?

Selvom jeg har brugt de seneste tre år på at stirre ind i væggen og banke hovedet ned i min skriveblokering, og til trods for at jeg stort set ingen hukommelse har, kan jeg alligevel godt huske, at der vist var noget med, at Larsen ikke var en anmelderdarling. Er vist sær, siger grapevine, lidt paranoid. Men jeg syntes nu, han var sjov at lege med på Facebook, det vil sige, lige indtil han pludselig mente, at min parfume hed “kulmineduft“, og at jeg nok ikke havde store chancer i en verbal duel med Hannibal Lecter (nå, nå, men okay: nej til det første, ja til det andet).

Men uanset hvad man mener om en forfatter, så må man kunne hæve sig over ham/hende og udføre det arbejde, man bliver betalt for, nemlig at anmelde VÆRKET. Skyums totale lede ved Larsen goes way back — “Det ved alle“, som Dolph siger — og mon ikke også Informations ledelse ved det, og mon de ikke, dybt uprofessionelle, sidder og er ved at dø af grin ved tanken om den forestående massakre? (Samme avis tillod også, at et skingert kvindemenneske fik spalteplads til at boltre sig i sit personlige had til Leonora Christina Skov, hvilket var lige så ukosher. Hvis det er stilen på det ellers så ærværdige organ, så er jeg bare glad for deres gratis onlinetilbud).

Heldigvis anmelder Skyum kun Litteratur og ikke Gonzo, så jeg regner ikke med nogensinde at havne i hans pølsekværn, men skulle det alligevel ske, så skal han bare vide, at jeg ikke er rigtig klog, og at min respons på et lignende udfald ikke ville være at flytte til Ærø.

Puster i løbet, påmønstrer ponyen og forsvinder i mørket.